torsdag den 8. maj 2014

Familien på besøg

I denne uge har jeg besøg af mine forældre. Da vejret ikke er så godt, har vi udnyttet tiden til at få ordnet en masse praktiske ting, da de skal have lavet om i deres lejlighed.

I tirsdag tog vi også lige en tur på sygehuset til scanning, noget mine forældre havde set frem til i rigtig længe. Vi var endnu ikke bevidste om kønnet, men fik til gengæld den glædelige nyhed sammen med mine forældre <3


lørdag den 26. april 2014

En fantastisk før fødselsdagsgave

Jeg har fået verdens bedste før fødselsdagsgace af mine forældre. Min far ringede i går til mig, og sagde at han havde købt en før fødselsdagsgave, og spurgte om jeg ville vide hvad det var! Og selvfølgelig ville jeg det, hvem vil ikke det? :) 

Det var at han netop havde købt en flybillet til min mor, således at hun kan være her og holde min 25 års fødselsdag sammen med mig. 

Jeg har længe gået og været rigtig ked af, ikke rigtig at have nogen at være sammen med på min fødselsdag, da F jo skal arbejde, og det samme skal de fleste af mine veninder.

Jeg er så lykkelig for at hun kommer herned til min fødselsdag 🎉

onsdag den 23. april 2014

Besøg fra Danmark

I sidste uge havde jeg besøg fra Danmark. Min kusine, hendes datter og min kusines kæreste. Vi mødtes et par gange i løbet af ugen, og det var helt fantastisk. 

Har altid haft et helt specielt bånd til min kusine og hendes datter. 





Om godt og vel 12 dage kommer mine forældre også herned i en uge, og gud hvor jeg dog glæder mig til at være sammen med dem. 

søndag den 6. april 2014

Alt for stille på bloggen

Jeg har netop modtag en kommentar på mit sidste indlæg, om jeg ikke snart kom med en ny opdatering, og her er den. Beklager at dette bliver et indlæg uden billeder. 

Først og fremmest vil jeg gerne undskylde rigtig meget, for at have været så dårlig til at opdatere bloggen, men der har simpelthen været sket så meget.

Da jeg skrev mit sidste indlæg her på bloggen, havde jeg i noget tid gået rundt med en meget mærkelig fornemmelse i hele kroppen, og havde gået og været sådan lidt utilpas. Jeg snakkede meget frem og tilbage med mine veninder omkring det, og de "tvang" mig til at tage en graviditets test. Det viste sig dog at denne test var negativ, og så fortrængte jeg meget hurtig at jeg havde taget testen. I den følgende uge, blev jeg dog ved med at være dårlig, og besluttede mig derfor for at købe en lidt dyrer graviditetstest, denne gange viste den helt klart positiv! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og begyndte først at grine, så hoppe og til sidst græde af lykke. Det var så uvirkelig at stå med den her positive test, en uges tid senere tog vi en tur på hospitalet, for at få bekræftet at jeg var gravid. Og igen slet ingen tvivl. Jeg og F er så lykkelige, at det slet ikke kan beskrives. 

Situationen var dog den, at jeg også havde fået nyt arbejde, og her valgte jeg at være ærlig omkring min graviditet, og det medførte desværre at jeg ikke længere er i arbejde. 

Da jeg ikke længere var i arbejde, kunne jeg mærke på mig selv, at jeg egentlig allermest havde brug for at være sammen med min familie, og bestilite derfor en oneway billet til Danmark, hvor jeg blev i tre uger. Jeg havde de mest fantastiske uger i Danmark, og nød at kunne have fuld fokus på min familie og mine veninder uden at skulle bekymre mig om andet. 

Nu er jeg tilbage i Tyrkiet, og var for godt og vel to uger siden, inde og se vores lille guldklump, som melder sin ankomst i starten af oktober.

Jeg lover, at jeg fremover nok skal blive en del bedre til at komme med opdateringer. 



torsdag den 23. januar 2014

En dag med to fantastiske veninder

Michelle og jeg fik i tirsdags besøg af vores fantastiske veninde Nicoline, som skal være her indtil søndag. Det er virkelig helt fantastisk at have besøg hjemmefra. 

I dag besluttede vi os for at skulle op på borgen og spise morgenmad på den sidste restauant inden man når helt op til borgen. Egentlig havde vi besluttet os for at tage bussen derop, og så gå ned, men da vi mødtes imorges blev vi enige om
at gå begge veje, og hvor var det fantastisk da vi nåede restauranten, og kunne sidde og slappe af inden turen ned. 


Nu er jeg hjemme for at gøre aftensmaden klar inden de kommer, og menuen idag står på broccoli salat og flødekartofler. 

tirsdag den 21. januar 2014

Endelig - nyt arbejde

Efter at Scanway gik konkurs i oktober måned har jeg gået hjemme, og ventet på at sæsonen så småt skulle begynde at nærme sig, da det er rigtig svært at finde et arbejde i alanya om vinteren. Men nu kan jeg endelig ånde lettet op, da jeg har fået arbejde ved rejseselsskabet Detur, og jeg glæder mig helt enormt til at skulle snart om en måneds tid. 

torsdag den 19. december 2013

19 december

Vi nærmer os med storm skridt julen, og nu kan jeg endelig sige at jeg snart skal rejse. På mandag går turen endelig mod Norge, hvor jeg skal fejre jul med min dejlige familie, og som jeg glæder mig. 

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til at komme af sted og lidt væk! Jeg kommer dog til at savne kæresten og stedsønnen utrolig meget, men det kommer heldigvis til at gå fint, og inden jeg ser mig om et det lørdag og jeg er hjemme igen.

Må de sidste dage gå MEGET hurtig.