torsdag den 31. januar 2013

Endelig!

God middag :) 

Dagen er endelig kommet, hvor jeg kan løfte sløret for noget helt nyt, som skal ske i mit liv. Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om året der gik og det nye år 2013, hvor der allerede i slutningen af 2012 blev taget en helt stor beslutning fra min side. Du kan læse hele indlægget her.

Mine allernæreste har igennem det sidste stykke tid vidst hvad det har drejet sig om, men det er desværre ikke noget alle har kunne få at vide, da jeg helt selv ville tilbage til Alanya og fortælle det til de folk, som det også kommer til at påvirke.

Som de fleste af jer, nok har fået med jer, så har jeg i sæsonen 2012 arbejdet i en smykkebutik, hvilket jeg egentlig har været rigtig glad for, men på samme tid har jeg ikke helt følt at det bare lige var mig, og jeg har derfor hele tiden haft øjne og ører åbne for noget andet. Jeg har siden jeg var helt lille drømt om at når jeg engang blev stor nok, så ville jeg arbejde som guide, og det er denne drøm, som i december fik mig til at søge en stilling her i Alanya ved et rejseselskab, jeg fik desværre den melding tilbage at de gerne ville have haft mig til samtale, men desværre ikke i følge den tyrkiske lovgivning kan ansætte nogen der ikke har været på guideskole, og det er her min nye beslutning kommer ind. Jeg besluttede nemlig at jeg så derfor gerne ville på guideskole, som jeg altid har drømt om, og fandt derfor en guideskole, som starter allerede på søndag!

Jeg glæder mig utrolig meget til at komme afsted, heldigvis så foregår guidskolen her i Tyrkiet, men i byen Bodrum, så jeg skal mødes med de andre deltagere i Antalya lufthavn natten mellem søndag og mandag. Skolen varer i fire uger, og jeg er sikker på det bliver fire fantastiske uger. Det bliver fantastisk at komme ud og prøve noget nyt, samt at møde en masse nye mennesker, som jeg allerede på forhånd har fået et indtryk af inde på facebook, hvor vi har skrevet sammen på kryds og tværs.

Jeg har siden jeg blev optaget på guideskolen haft en stor lyst til at dele det med jer, og det har været svært ikke at kunne gøre det, men jeg har ikke ville risikere at mit arbejde fandt ud af det gennem min blog, da det er med kort varsle jeg kommer og siger op, eftersom at jeg skulle have startet på arbejde imorgen, men heldigvis tog de det rigtig pænt, og var meget forståelige omkring mit valg.

Håber i får en fantastisk torsdag <3 

søndag den 27. januar 2013

Ventetiden er LANG!

Vi nærmer os stille og rolig hjemrejse dagen, som er i morgen, og vi glæder os begge utrolig meget til at skulle hjem! Efter to måneders ferie i Danmark, er det på tide at komme hjem, og vi har begge en del "hjemve"
Når man glæder sig så meget til at komme hjem, er den sidste dag og de sidste timer altid MEGET lange. Vi sidder begge og er utolmodige og kigger på uret hver 5. min.
Dette er til trods for at vi har haft noget at lave hele dagen, som vi startede ud med at besøge et par, som F kender fra Alanya, for derefter at tage hjem og se en helt forfærdelig håndboldkamp!

Synes i også at tiden er lang og kedelig når i venter på noget, i glæder jer til?

En hyggelig lørdag aften

Efter vores ankomst til København mødtes vi med Christina og Darina et par fantastiske tøser, som vi har mødt i Alanya . De var så søde at komme og hente os, da vi ikke er så gode til at finde hjem, og vi kørte derefter hjem til dem for at få noget at drikke, inden vi tog videre ind til København for at finde et sted at spise.
Vi endte op med at spise på Jensens bøfhus, hvilket jeg synes var et ret godt valg. Bøffen var utrolig lækker og mør, det er sjældent jeg har fået så god en bøf på Jensens. Vi havde snakket om, at skulle videre ud på en bar, men vi var simpelthen så mætte g trætte, at vi gik hver til sit!
Vi havde en rigtig god aften med dem, og glæder os til at se dem igen :-)








lørdag den 26. januar 2013

På vej til København

Så er vi på vej til København for at tilbringe den sidste tid inden vi skal flyve hjem til Alanya mandag eftermiddag.

Vi har været undervejs i en time, og er i København om ca. 2 timer!

Jeg havde lovet jer at komme med et indlæg om min aften i går, så der kommer lige lidt her, glemte selvfølgelig alt om at tage billeder..

Jeg havde den mest fantastiske aften, og det betyder meget for mig. Det blev en aften med god mad, masser af tøsehygge, og en gang Håndbold. Danmark spillede i går semifinale mod Kroatien under VM slutrunden, og heldigvis løb Danmark med Sejren og er klar til at spille finalen i morgen mod Spanien.

Jeg vil gerne takke jer fantastiske piger, som kom og gjorde min sidste aften i Esbjerg perfekt, det var virkelig hårdt at sige farvel til jer, men jeg trøster mig selv med at det jo heldigvis ikke er sidst gang vi ses, selvom det er svært at sige hvornår vi ses igen! Desværre manglede der nogle af mine fantastiske veninder i går, men jeg havde dem i mine tanker hele aften. Det er desværre bare rigtig svært at få samlet alle på en gang, da nogle skal arbejde osv, men det må vi have til gode. :-)

Håber i alle får en fantastisk lørdag <3



fredag den 25. januar 2013

En fredag aften at se frem til

For noget tid siden inviterede jeg en del af mine veninder hjem til mig en aften, sådan at jeg var sikker på at kunne få sagt farvel til dem alle, og så jeg kunne have en helt igennem fantastisk aften i selskab med dem. Jeg har længe glædet mig til denne aften, og endelig er dagen kommet, det er nemlig i aften at nogle fantastiske piger kommer hjem til mig :-) desværre var der dog nogen som ikke kunne komme, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt, for jeg ved ikke hvornår jeg ser dem igen, men på den anden side er det også svært at få alle samlet på engang.

Jeg vil gerne give mine veninder en helt igennem fantastisk aften, specielt fordi jeg savner dem rigtig meget efter jeg er flyttet, og fordi at jeg ved det er svært for mange af dem at jeg pludselig er så langt væk. Jeg ved at en del af dem synes det har været rigtig svært, og de har selv fortalt mig at det har været svært for dem at kontakte mig, fordi de savner mig og jeg er så langt væk!

Så jeg håber virkelig at de får en god aften, og kommer til at sætte pris på denne sidste aften vi har sammen for denne gang. Det ved jeg hvertfald på forhånd at jeg vil gøre og er sikker på at jeg får den bedste "sidste" aften i Esbjerg.

Der kommer en opdatering til jer senere, om vores forhåbentlig fantastiske aften.

onsdag den 23. januar 2013

Det første "farvel"

God eftermiddag :)

Næsten to måneder er gået, og det begynder at blive tid til at sige "farvel" og på gensyn til alle de fantastiske menneske her i Danmark.
Den første afsked har været i dag, da mine forældre er rejst til Italien. Jeg synes altid det er hårdt at sige farvel til mine forældre, men denne gang har det været hårdt på en anden måde, nemlig fordi jeg ikke ved noget om hvornår jeg ser dem igen. De plejer altid at være i Tyrkiet i april, men i år ser det ud til at tingene bliver anderledes. Min mor er i en situation hvor hun desværre ikke kan rejse, og det vides ikke hvornår hun kan få lov at rejse igen, og præcis derfor har denne afsked været ekstra hård, men forhåbentlig går der kun et par måneder før jeg ser mine forældre igen.

Derudover skal der lyde en stor tak til mine fantastiske forældre fra F og jeg, for at i har taget jer så godt af os i de to mdr vi har været hos jer, og for alt hvad i har gjort for os. Vi har haft nogle helt uforglemmelige oplevelser sammen med jer, og vi glæder os til at se jer næste gang.

Mor & far jeg elsker jer <3







mandag den 21. januar 2013

The impossible

God aften

Så er vi hjemme fra en tur i biografen, hvor vi så filmen the impossible, som handler om tsunamien i Thailand i vinteren 2004. Filmen har egentlig først premiere i Danmark d. 24 januar, men da vi er medlem af biograf klubben, fik vi den mulighed at vi kunne komme ind og se den til forpremiere for kun 40 kr.

Filmen er meget bedre end forventet, og den er så realistisk at man virkelig føler at man er i Thailand under katastrofen. Man ser hvordan en familie kæmper for at overleve, og senere deres kamp for at finde hinanden da området er et stort kaos. Man følger dem virkelig i deres livs mest uforglemmelige og katastrofale oplevelse, og der var utrolig mange scener som gav tårer i øjene, og var meget overvældende. Jeg er overbevist omkring at selv de mænd der ser denne film vil komme til at knibe et par tåre.

Jeg kan kun anbefale jer andre at bruge de penge det nu engang koster at gå i biografen, og se denne fantastiske film, og glem endelig ikke lommetørklæderne, for dem får i brug for!


Er der andre end mig som synes The impossible er en helt fantastisk film?

Nu er jeg klar til at finde dynen, så jeg kan være klar til den sidste dag i mine forældres selskab for denne gang.

Må i alle ha' en fortsat god aften, og sov godt når i er klar til at finde dynen <3

Anden sidste aften med mine forældre

Så er det blevet anden sidste aften med mine forældre for denne gang. De rejser til Italien på onsdag og er her derfor ikke når vi rejser!

I aften skal vi i biografen og se filmen the impossible som handler om tsunamien i Thailand år tilbage. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme ind og se den, da jeg har hørt den skulle være helt fantastisk!

Håber i alle har en fantastisk mandag <3

lørdag den 19. januar 2013

Familiehygge & underground

God aften kære læsere.

I anledningen af at det er vores sidste weekend i Danmark med familien, har vi været inviteret hjem til min moster for at spise middag! Middagen stod på hakkebøf, og det var et helt fantastisk valg.

I skrivende stund befinder vi os på underground en bar i Esbjerg, hvor der altid er live musik, glade mennesker og en god stemning!

Håber i alle får en fantastisk nat, og fortsat god aften <3

torsdag den 17. januar 2013

Aalborg

Onsdag morgen blev vi hentet af en familie, som F kender nede fra Alanya. De havde taget den lange vej fra Aalborg til Esbjerg for at hente os, så vi kunne komme op og få en overnatning ved dem.
På vejen op til Aalborg skulle vi gøre et stop i Horsens, hos en anden familie som også kender F, og som jeg har snakket med et par enkelte gange i Alanya. F vidste ikke noget om at vi skulle gøre et stop hos denne familie, og da de åbnede døren så F ret chokeret og overrasket ud! Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, så han begyndte bare at grine.. :-) det er ikke ofte man har mulighed for at overraske F, så det er bare med at tage chancen når den er der. Da vi ankom havde de mad klar, og det var en helt fantastisk pastaret med kalkun. Da maden var blevet indtaget satte vi kursen videre mod Aalborg, og var fremme omkring kl 16.

Familien vi skulle være hos bor på en stor gård, F havde godt sagt at det var en stor gård, havde dog bare ikke regnet med at den var så stor. Selve huset de bor i er omkring 1200 kvm, så prøv bare at forstil jer hvor stort det er!

Her sad vi resten af eftermiddagen, snakkede og hyggede. Kort før vi skulle spise, kom Peters datter, for at tilbringe aftenen sammen med os. Carina er fra sammen årgang som mig, og vi havde en utrolig hyggelig aften med god mad, håndbold, og masser af hyggesnak.

Torsdag morgen startede vi ud med at spise et fantastisk måltid, hvorefter vi blev vist rundt på gården, og den rundvisning tager altså et pænt stykke tid! Da rundvisningen var færdig, gjorde vi os klar til at køre ind mod Aalborg by, for lige at kigge lidt rundt, men det blev ikke til nogen lang tid, blot en tur i Jomfru Ane gade, og lidt andre forskellige steder. Det er ikke til at gå rundt og se en masse ting når der er -7 grader udenfor, selvom vi selv synes at vi havde godt med tøj på, så var det åbenbart ikke nok! Specielt vores fødder var dødsfrossende.

På vej mod Esbjerg gjorde vi et stop ved Ejerbaunhøj, som er et af Danmarks højeste punkter, hvis ikke det højeste!

Vi landede i Esbjerg da klokken ca. var 18, og har efterfølgende spist pizza, og hygget med mine forældre.
















mandag den 14. januar 2013

Tirpitz-stillingen

I lørdags kørte vi en tur sammen med mine forældre. Vi havde på forhånd besluttet os for at køre til Blåvand som ligger en halv times tid fra Esbjerg, for at komme ind og seTirpitz-stillingen som er en bunker tyskerne brugte under 2. Verdenskrig. F synes at det er utrolig spændende at se sådan nogle ting, og hvad gør man ikke for at gøre sin kære glad, selvom man ikke selv synes det er spændende.

Ellers håber jeg at i har haft en helt fantastisk weekend <3











fredag den 11. januar 2013

Bowling

I eftermiddags/aftes har vi været sammen med min veninde Søs og hendes kæreste Martin. Vi startede med at bowle en time. Det er utrolig længe siden jeg har været ude at bowle, så det var rigtig sjovt, jeg er ikke så god, men skidt skidt. Det vigtigste er jo at man har det sjovt!
Efter bowlingen spiste vi buffet i restauranten, og maden kan helt klar anbefales. Kødet var mørt og vel tilberedet, de havde et stort udvalg af forretter, en god salatbar og en masse andre fantastiske retter! Som noget helt særligt har de kænguru i deres buffet, og det skulle F selvfølgelig smage, og han virkede meget positiv omkring det. Jeg overvejede hele tiden og jeg skulle prøve det, men jeg fik desværre ikke overtalt mig selv til det, hvilket jeg ærger mig over nu.

Vi havde fået et tilbud gennem avisen, så vi betalte kun 149 .- pr person for bowling og buffet.

Da vi vær færdige med at spise, kørte vi hjem til Søs og Martin for at tage et spil Partners. Vi spillede to omgange, og selvfølgelig vandt Søs og jeg begge omgange, og det resulterede i at drengene ikke gad spille flere omgange! :-)

Håber i har haft en god dag, og at i får en god weekend <3



torsdag den 10. januar 2013

Tiden går alt for hurtigt

I dag er der blot 18 dage til vi tager afsked med familie og venner her i Danmark og vender hjem til vores hverdag i Tyrkiet. Vi har haft en helt fantastisk tid i Danmark, men har desværre ikke nået alt det vi ville, men sådan er det jo mange gange. Vores dage er fuldt booket ud den resterende tid, men alligevel sidder jeg tilbage med den følelse af at jeg har svigte nogle personer under vores ophold i Danmark. Jeg føler at jeg kunne have brugt meget mere tid sammen med mine fantastiske veninder Helena, Fie, Mette, Louise, Laila, Line, Kirstine og søs og min fantastiske kusine Anja og hendes lille prinsesse Nola, som har så stor betydning for mig. Men det er vel ikke nemt at få tid til det hele? I er alle personer som har en utrolig stor plads i mit hjerte, og der går ikke dage uden at jeg tænker på hver og en af jer, jeg håber blot at i kan bære over med os, og forstå at vi har haft meget at se til.

Selvom vi har 18 dage tilbage, er jeg allerede begyndt at være trist ved tanken over at skulle sige farvel. Eller rettersagt på gensyn med de helt fantastiske mennesker jeg har rundt omkring mig. Jeg er ikke så god til at udtrykke mig personligt og vise mine følelser, noget jeg egentlig burde være bedre til, så derfor prøver jeg at gøre det igennem min blog, og i skal ALLE vide at jeg sætter utrolig stor pris på jer, og tak fordi i er dem i er <3




onsdag den 9. januar 2013

Søvnløs på 5. nat!

God aften/ god nat kære læsere.

Ja, hvad siger man næsten på dette tidspunkt? Klokken er nu 03:03 og jeg har stadig ikke fået noget søvn. Jeg har for en del dage siden fået reddet mig en forfærdelig hoste, som åbenbart ikke er til at komme af med, og som holder mig vågen nærmest 24 timer i døgnet! Jeg har fået noget håndkøbsmedicin på apoteket, og det hjælper selvfølgelig ikke, så derfor skal jeg op om 5 timer, for at komme mig en tur til lægen, og få hans dom på min hoste.
Jeg kan ikke mindes hvornår jeg har sovet så lidt i nyere tid, og det begynder at kunne mærkes på kroppen at den ikke får noget særlig søvn!
I går var klokken 04:25 da jeg kiggede på klokken sidste gang, og 09:50 da jeg stod op!
Kære søvn jeg savner dig, er du sød snart at komme tilbage til mig? <3

mandag den 7. januar 2013

Og han gjorde det igen!

Så var F endnu engang i køkkenet for at kokkerere. Jeg er ikke den store fisk spiser, men de andre sagde at det smagte godt!





lørdag den 5. januar 2013

F har været på fisketur

... Sammen med min far, onkel og kusines kæreste, og de havde heldigvis heldet med sig i dag, og fangede hele 4 fisk.
Det gør mig så glad at se F har det godt og er lykkelig.. Han glæder sig allerede til næste fisketur.









Opskriften på det fantastiske mad F lavede

Som lovet kommer her en opskrift på det mad F lavede til os den anden dag. Først skal det siges at retten ikke har noget navn, det er simpelthen bare en Fethi ret! :-) Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan bruges til denne ret, så det er bare at eksperimentere. Jeg håber i synes det er lige så godt som jeg.
Vi gik ikke ud fra noget bestemt så det er bare at forsøge sig frem alt efter hvor mange personer man er.

Til retten brugte vi;
- Kylling
- Oksekødsstrimler
- Løg
- Gulerødder
- Blomkål
- Broccoli
- Aubergine
- Squash
- Forårsløg
- Rød og grøn peber
- Champignon
- Tomat
- Kartofler

Fremgangsmåde;

Først koges gulerødder, broccoli, blomkål og kartofler sammen i en gryde. Løget steges på en varm pande med en god svigs smør, herefter tilsættes kylling og oksekødsstrimler og steges indtil det er halvvejs færdig. Når kødet er klar, tilsættes en dåse tomatpure således at kødet er i en tomatsovs.
Herefter hældes kødet over i et ildfast fad og ovenpå dette tilsættes de forskellige grøntsager, samt krydderier alt efter hvilken smag i ønsker at tilsætte. Til sidst tilsættes kartoffel og tomat. Fadet dækkes til med folie og stilles i ovnen i 35-45 minutter ved 200 grader.

Håber det vil smage jer godt.

Ha' en fin aften <3








fredag den 4. januar 2013

Manden er i køkkenet

God aften kære læsere :)

I dag har manden været i køkkenet for at kokkerer til os. Jeg har fulgt med fra side linjen hele vejen, og har glædet mig hele dagen til at smage det! Allerede inden det kom i ovnen så det utrolig lækkert ud.
Og folkens jeg siger jer bare at det smagte endnu bedre end det ser ud! F er virkelig fantastisk i et køkken.

Håber i har en god fredag, og forsat god weekend <3











tirsdag den 1. januar 2013

Vores nytårsaften

Jeg kunne sidde og skrive og skrive om vores nytårsaften, men jeg er sikker på at det bliver alt for kedeligt for jer, så jeg vælger derfor at lægge en del billeder ind i dette indlæg!
Det skal dog siges at jeg fik lov til at fejre denne nytårsaften, med en helt masse fantastiske mennesker! Jeg har taget billeder af den helt fantastiske mad vi fik, glemte dog at tage af hovedretten. Beklager.

Ha' en fantastisk aften. <3