31 dage!

Så er der blot en måned til vores fantastiske ferie til Danmark er begyndt! Om 31 dage ved den her tid er vi landet i københavn, hvor vi skal bruge de første dage sammen med min helt fantastiske storebror :)
Hele december måned er mere eller mindre planlagt, det er de få dage hvor vi ikke har nogle planer, men ih hvor vi glæder os til at få startet rejsen, og komme hjem til familie og venner. Jeg tror faktisk at F glæder sig meget mere end jeg gør!
Glæder mig til at se hele familien og de fantastiske piger; Helena, Fie, Louise, Søs, Laila, Kirstine, Maria, Mette og Line. Og ikke mindst glæder jeg mig til gensynet med min kære kusine og hendes lille prinsesse, som de sidste tre år, har haft en utrolig stor betydning for mig. <3

Ellers sker der ikke så meget hernede, har brugt de sidste par aftener i selskab med dejlige Jeanett, kommer til at savne hende når jeg rejser hjem til Danmark i to måneder. 

iyi bayramlar :-)

iyi bayramlar alle samme :-)

Så blev  det tid til Eid-al-adha (offerfesten) og det betyder at alt indenfor det offentlige har haft fri siden onsdag. Det er en helt speciel tid for muslimerne, og det minder på mange måder om vores jul. Familierne mødes, og der er fest og glade dage. Det som er så specielt ved denne muslimske højtid er at de velhavende familier offer en ged, et får eller en ko, og så deler ud af det til de mindre velhavende mennesker, og børnene i familierne får gaver og penge. Ellers står de fire dage på hygge i familiens tegn, masser af kage, slik og chokolade.

Da jeg og F desværre ikke har kunne få fri i flere dage, måtte vi nøjes med en dag sammen med familien i landsbyen. Vi tog afsted tidligt fredag morgen, og mødtes hos noget familie i Gasipaza for at spise morgenmad inden turen gik videre op i bjergene. :-)
Da vi kom op i landsbyen stod den på hygge med familien, og så fik vi spist en masse ged. Alle børnene kom rendende til os voksende for at kysse vores hænder, så de kunne få penge, så der blev givet en del ud til de mindre, men det var helt fantastisk at se hvor glade og taknemlige de er :)

Dagen fløj afsted og pludselig var klokken 3 og vi var nød til at vende snuden mod Alanya igen, da F desværre skulle på arbejde.

Nu er der er kun en uge til jeg får besøg af fantastiske Louise! :)

Vores historie

Igennem mange af de år jeg er kommet i Alanya, har vi været stamkunder inde på den restaurant hvor Fethi arbejder, det blev hurtigt til vores favorit sted, og vi vendte gentagende gange tilbage dertil i løbet af vores ferier. Noget af min familie har altid snakket om at de blev betjent af en tjener ved navn Fethi, men der var ikke nogen af os der vidste hvem det var, og vi tænkte altid at de må gå hen på den forkerte restaurant, for vi mente da at vi kendte alle tjenerne derinde, men det vidste sig at det gjorde vi ikke!!!!

Da jeg i 2009 skulle på tøsetur til Alanya med to veninder, skulle vi den første aften ind og spise på restauranten, og her blev vi mødt af en tjener, som jeg ikke tidligere havde set, og jeg tænkte at han må da være ny, indtil han kom og skulle tage imod vores bestilling, og jeg så at der stod Fethi på hans navneskilt, jeg forklarede ham derefter at han kendte noget af min familie, og han kunne sagtens huske dem. Efter denne samtale sværmede han omkring vores bord og flirtede med mig resten af aftenen, og mine veninder synes det var ret komisk, jeg husker tydeligt hvor irriterende jeg synes han var. Da vi havde betalt, og skulle hjem, kom han og sagde at han havde fri, og alligevel skulle sammen vej som os, så om han ikke måtte få lov at køre os hjem! Og det komiske er, at han på dette tidspunkt ikke vidste noget om hvor vi boede henne! Men han fik lov til at køre os hjem. 

De efterfølgende aftner spiste vi også derinde, og han blev mere og mere nærgående, og ville utrolig gerne i kontakt med mig, så den sidste aften fik jeg en seddel af ham, hvorpå han havde skrevet sin e-mail, og sagde til mig, at så kunne vi jo skrive sammen på MSN. Jeg tænkte bare, jaja, den er god med dig, og smed papiret direkte i skraldespanden da vi kom hjem. 

Et billede fra vores første møde... 

Nå, men jeg rejste altså hjem fra Tyrkiet uden Fethi's e-mail, og tænkte at ham kom jeg alligevel aldrig til at se igen, da jeg ikke vidste noget om hvornår jeg kom til Tyrkiet igennem. Denne tøsetur var min første ferie efter ulykken, og pga. at jeg gik sygemeldt havde jeg ikke penge til at rejse mere, men det skulle så vise sig, at jeg knap to måneder sener rejste til Tyrkiet igen, denne gang for at besøge mine forældre som var på sommerferie. 

Jeg havde fundet en billig flybillet, og tænkte derfor at det var den oplagte mulighed for at tilbringe tid med mine forældre. Da jeg bestilt denne tur til Alanya, havde jeg lykkeligt glemt alt omkring en fyr ved navn Fethi, men det ændredes hurtigt. Min første aften i Alanya havde mine forældre bryllupsdag, og derfor skulle vi selvfølgelig ud at spise, og selvfølgelig på vores favorit restaurant. Da vi kom ind til restauranten blev jeg mødt af en Fethi som smed alt hvad han havde i hænderne, for at komme hen og snakke med mig, og det første han spurgte om var selvfølgelig; hvorfor har du ikke tilføjet mig på MSN, og jeg måtte kunne med en dum undskyldning om at papiret med hans mail adresse var blevet væk, for jeg kunne da umuligt sige til ham at jeg bare havde smidt den ud! 

Hele aftenen sværmede han omkring vores bord, og spurgte flere gange min far om han ikke måtte gå ud med mig, og hver gang fik han nej, men knægten gav ikke op, og da vi gik fra restauranten gav han mig et stykke papir med sit telefon nummer på. Jeg tænkte at jeg hellere måtte være venlig, og skrive en sms, om at det var godt at se ham igen, da jeg havde sendt SMS'en gik der ikke mere end 4 sekunder før han havde svaret mig. Han blev ved med at spørge om vi ikke godt kunne gå ud sammen, og tilsidst bukkede jeg under.. Min mor, var utrolig nervøs for at jeg skulle ud med ham, og skrev til mig hver 2 min. Vores første aften ude sammen, var vi henne på en restaurant, hvor vi begge kender ejeren. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, og han kørte mig hjem. Efter denne aften skrev han til mig i døgndrift, og de første par dage var meget tilbageholdende, og flere gange sagde til ham at dette ville aldrig gå, for jeg var ikke interesseret i at have en ferie flirt, og et forhold ville vi aldrig nogensinde kunne få når han boede i Tyrkiet og jeg i Danmark. 

Men man må sige at Fethi var standhaftig, og fik mig overtalt til at gå ud med ham hver aften. Den sidste aften fortalte jeg ham at jeg ikke havde lyst til at ses, for jeg skulle rejse tidligt om morgenen, der gik dog ikke lang tid før jeg fik en sms fra ham, om at han var utrolig skuffet osv, for han havde set mig sidde på en restaurant. Jeg lagde godt nok hjemme i min seng på det tidspunkt, men tænkte at jeg gad ikke bøvle med det, da jeg alligevel ikke vil havde noget med ham at gøre, men jeg skrev at jeg lagde hjemme i min seng, og så måtte han tro hvad han ville. Jeg fik bare svaret tilbage om, at han aldrig ville snakke og se mig igen, og jeg tænkte okay!

Da jeg så havde været i Danmark 2 dage, fik jeg pludselig en sms fra Fethi, om at han var utrolig ked af det, og gerne ville undskylde, om vi kunne snakke sammen på MSN, dette gik jeg så med til, og herfra snakkede vi nærmest sammen i døgndrift, han prøvede på at overtale mig til at komme tilbage, men jeg sagde at det blev ikke før i efteråret, så i efteråret 2009, rejste min bedste veninde og jeg så til Tyrkiet. 

Jeg ville ikke rejse selv, for jeg vidste jo ikke noget om hvordan vores mødes skulle være, men det vidste sig at gå rigtig fint, og Fethi boede sammen med os hele ugen, og vi lærte hinanden utrolig godt at kende, og kunne derefter kalde os for kærester. 

Blev mødt af en utrolig flot buket blomster da han kom ud til lejligheden. Jeg var solgt med det samme. :)

Herefter blev vores kærlighed til hinanden større og større, og jeg besøgte ham så ofte jeg havde mulighed for det. Da vi havde været sammen i over et år, var Fethi stærkt indstillet på at skulle til Danmark, og besøge mig, og vi søgte derfor visum til ham, og fik desværre afslag, da vi havde fået afslaget besluttede jeg mig for at rejse ned til ham i to uger, og vi havde de mest fantastiske to uger sammen. I løbet af de to uger, blev vi enige om at skulle flytte sammen når jeg havde færdiggjort min skole, det var lange udsigte, og de 2 år var også utrolig hårde, men med de hårde år vi har haft, er vores kærlighed til hinanden blot blevet større. 

Vi flyttede så endelig sammen i juli måned i år, langdistanceforhold er definitivt slut, og har kunne vinke pænt farvel til misforståelser, savn og tåre som ofte kommer når man er så langt væk fra hinanden. Vi nyder nu endelig at kunne være sammen hver eneste dag, og jeg har ikke et sekund fortrudt det beslutning vi tog om at jeg skulle flytte til Tyrkiet, for at vi kunne være sammen. Fethi skal for første gang til Danmark, og vi glæder os utrolig meget til at komme afsted, så Fethi også kan komme op og opleve det jeg kommer fra.  

Svar på spørgsmål :)

1. Når var du i Tyrkia for første gang?

   Min første gang i Tyrkiet var i 2001 eller 2002 er ikke helt sikker på årstallet, men mine forældre købte lejlighed hernede, og siden da har alle vores ferier gået til Alanya. 

   Hva gjorde at du fallt for akkurat kjæresten din?

   Det der gjordt at jeg faldt for Fethi, var nok at når jeg var sammen med ham, så følte jeg at jeg kunne være mig selv 100 %, jeg behøvede ikke at sætte nogen facade op sammen med ham. Og fra første gang vi mødte hinanden har vi bare svinget utrolig godt sammen. Og så har han nogle fantastisk skønne øjen :) 

   Har dere planer om barn?

   Ja, vi har planer om at få børn, vi har ikke snakket om præcis hvornår det gerne skal være, men som vi begge siger; sker det så sker det :) 

   Hvor vil dere bo?

   Planen er at vi fortsat skal bo i Tyrkiet, vi trives begge her, men hvad det bliver må fremtiden vise. 

   Hva er framtidsplanene deres?

   Vi bruger utrolig meget tid på at snakke om fremtiden, og derved har vi utrolig mange drømme og fremtidsplaner, men hvis vi skal se realistisk på det er vores fremtidsplaner, at vi engang skal giftes, have børn, finde os et ordentlig sted at bo, og så skulle vi meget gerne ende op med at have enten en restaurant eller et hotel, men vi må se hvad fremtiden bringer. 

   Har du møtt familien hans?

   Jeg har mødt hele familien mange gange, og specielt om vinteren bruger vi meget tid sammen med familien. Allerede forholdsvis tidligt i vores forhold blev jeg introduceret for han familie :) 

   Er han tyrker eller kurder?

   Han er tyrker. 

   Kan du fortelle om en typisk dag på jobben for deg?

   Jamen en typisk dag på arbejdet for mig starter kl 10:00,  når jeg møder ind på arbejde, starter jeg med at spise morgenmad, og derefter gør jeg butikken klar. Når butikken er gjort klar, er der ikke andet at gøre end at vente på der kommer kunder, og når der så kommer skandinaviske kunder sidder jeg under handlen, giver kunderne informationen, og svarer på alverdens spørgsmål. Når det er sæson, kommer der et par gange i ugen grupper fra de forskellige rejseselskaber, og her er det min pligt at informere dem om butikken, priser på guld osv. Og sådan foregår en typisk dag for mig, som slutter kl 20:00. 

   Hva er best Tyrkia eller Danmark?

   Jeg kan utrolig godt lide både Danmark og Tyrkiet, det er jo så vidt forskellige lande at de slet ikke kan sammenlignes. Faktisk kan jeg lide Danmark og Tyrkiet lige godt, men der er ikke nogen tvivl om at Danmark helt klart ville være det bedste land at bo i, da rettighederne indenfor velfærd osv er meget bedre, men det vigtigste for os, er at vi begge trives og har det godt, så skal vi nok klare det :) 

   Hvordan moedtes dig og din kaereste?

   Historien om hvordan vi mødtes er ret lang, og derfor vil jeg vælge at komme med et indlæg omkring dette senere :) 

   Var det kaerlighed ved 'foerste blik'?

   Kærlighed ved første blik? Det var absolute ikke kærlighed ved første blik. I starten ville jeg ikke havde noget med ham at gøre, og var derfor meget tilbageholdende overfor ham, og fik da også smidt hans telefonnummer væk et par gange.. For ham skulle jeg bare være en uskyldig flirt, så synes det vil være synd at sige at det var kærlighed ved første blik. 

   Har I snakket om forlovelse? 

   Selvfølgelig har vi snakket om forlovelse, men ikke om hvornår det skal være. Det er vigtigt at vi begge er klar til det, og vi har ikke ville forlove os da vi boede hver for sig i hver sit land. Så det kommer nok lige pludselig :-) 

   Hvordan har dine foraeldre det med sammen Fethi? og hvordan reagerede de da du fortalte om ham foerste gang?

   Mine forældre har det helt fint sammen med Fethi, og nyder blot at være sammen med ham. De var selvfølgelig lidt skeptiske i begyndelse, da man ofte høre så mange dårlige historier, men egentlig forstod jeg dem godt, for det er altid de dårlige historier der bliver bragt i medierne, så du høre aldrig om de gode, medmindre du selv kender nogen i den situation, men efter at have lært ham at kende, er de ikke længere skeptiske, og de er blevet rigtig glade for ham. 
2. Kan du fortaelle lidt om dit job, hvad du laver, hvordan du har det med arbejdstiderne i forhold til de danske arbejdstider?

   Arbejdsforholdene og tiderne er helt anderledes her i Tyrkiet end i Danmark, og det kan godt være rigtig svært at vænne sig til, men man er bare nød til at acceptere det, hvis man vil have en normal hverdag i Tyrkiet. Jeg havde det rigtig svært med forholdene hernede i starten, det der med at skulle arbejde så mange timer, og den måde det foregår på hernede. Inden jeg kom herned var det længe siden jeg sidst havde været på arbejdsmarkede pga. en ulykke tilbage i 2007, så for mig var det ekstra hårdt, da jeg igen skulle vænne mig til at arbejde. Det at arbejde i Tyrkiet, kan til tider godt være hårdt, og man skal passe utrolig meget på med hvad man siger, og hvem man siger det til. Tyrkere har det desværre mange gange med at sige alt videre.. Men efter at have vænnet mig til at arbejde i Tyrkiet, er jeg utrolig glad for det, og selvom man arbejder mange timer, og kun har 1 fri dag, så går tiden utrolig hurtig. :) 

Søndag var bare ikke min dag!

Man kan på en pæn måde sige at mine sidste dage har været knap så gode! Søndag startede alt min hjemve, så gik jeg ind i en metal plade hele tre gange fordi jeg ikke kunne forstå jeg ikke kunne komme forbi, så slog jeg en pose med vand ind i hovedet på mig selv, og nærmest faldt i haven! Kan man være mere uheldig på en dag?

Spørgsmålsrunde! :-)

Da mine dage her i Tyrkiet ligner meget hinanden, er det svært at blive ved med at finde inspiration til bloggen! Der er ikke så meget variation i min hverdag, og det er nærmest kun på min fridag jeg får blogget, fordi at dagene ellers er ens! Derfor tænkte jeg at der skulle en spørgsmålsrunde til, så stil endelig gerne en masse spørgsmål. Tøv ikke med at spørge, for jeg svare på næsten ALT! :-) Fortsat god søndag :-)

Savn

De sidste par dage har humøret været meget svingende! Der er ikke længere så mange mennesker hernede, og mit savn til familien og veninderne derhjemme er bare vokset og vokset! Jeg har hele tiden været klar over at mit savn til dem derhjemme ville blive større når sæsonen nåde sin ende, men er alligevel er det kommet bag på mig! Jeg ved jo godt at den hjemve ikke bliver ved med at være der, og selvfølgelig skal den komme, når man har valgt at flytte til et andet land, langt væk fra venner og familie. Men ellers går det hele godt her, der er pludselig ikke så mange dage til sæsonen er slut og den står på ferie i et par måneder :-)

Gokart, shopping, bagning og aften hygge!

Så blev det fredag igen, og min ugentlige fridag! Vi stod tidligt op, da vi havde lovet Emil at skulle køre gokart i dag, så da klokken var 10.30 var der afgang hjemme fra! Jeg kørte ikke gokart, så det var kun Fethi og Emil. Efterfølgende tog mig og Fethi til alanyum for t shoppe, og her fik vi løbt en kuffert, samt vintertøj til Fethi, så nu er vi ved at være helt klar til d. 29 november! Da vi kom hjem fra Alanyum og Fethi tog på arbejde, gik jeg igang med rengøringen. Herudover fik jeg også bagt muffins og æbletærte! Mens kagerne var i ovnen fik jeg snakket med min mor og min veninde Louise! Nu er jeg straks klar til at skulle ud af døren, for at tilbringe aftenen i godt selskab! God weekend til jer alle sammen :-)

Flybillet på plads og købt!

Efter at Fethi i fredags fik sit pas retur fra ambassaden har vi fået købt flybilletter. Og sikke et kup :-) Vi skal rejse fra Antalya med mellemlanding i Istanbul, og så videre til Kastrup for 868 tl tur/retur for os begge to. Det kan vidst ikke gøres billigere.
Med flybilletterne på plads kan jeg fortælle at vi lander i Kastrup lufthavn torsdag d. 29 november, for to måneders ferie i Danmark.
Den første overnatning i Danmark kommer til at foregå hos min bror i København, og så skal vi rigtig nyde hinandens selskab, og have Fethi med ind til Jul i tivoli :)

Efter en eller to overnatninger går turen mod Esbjerg, hvor vi kommer til at tilbringe størstedelen af vores tid. Ser utrolig meget frem til at bruge til sammen med familien og mine helt fantastiske veninder. Efter jeg er flyttet er det virkelig gået op for mig, hvor fantastiske veninder jeg har! Og jeg har været så positivt overrasket over at de hver og en, holder ved, trods at jeg er så langt væk! Det er hvad man kan kalde rigtige veninder! Og jeg glæder mig så meget til at de alle sammen skal møde Fethi, han har for de fleste kun været en person de har hørt om igennem flere år, og jeg ved at i glæder jer lige så meget som Fethi glæder sig til at møde jer, og min familie.

Vi har længe haft snakket om at vi også ville et smut til Norge, for at besøge min familie, så i dag har vi fået bestilt og købt vores flybilletter, og skal være i Norge 6 dage midt i december! Glæder  mig så meget til at vise Fethi frem for den del af familien.

Ellers har vi rigtig mange planer for hvad vi skal nå i Danmark, og der skal nok komme massere af opdateringer her på bloggen når vi er i Danmark.

Nu skal jeg igang med lidt rengøring inden manden kommer hjem :)

Ha' en fantastisk aften :)

Syg!

Af en eller anden årsag er det ikke muligt for mig at opholde mig i Tyrkiet i længere tid uden at være syg! Øv øv øv! Har så dårlig samvittighed over for mit arbejde, men sygdom er desværre ikke noget man selv bestemmer hvornår skal komme! Glæder mig til min fantastiske kæreste kommer hjem fra job og passer på mig!

Verdens lykkeligste pige!

Jeg er her til aften blevet verdens lykkeligste pige. Efter at være kommet hjem fra arbejde, ville jeg lige ind på nettet, og se status for Fethi's ansøgning om visum. Da jeg læste blev jeg helt underlig og vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle forholde mig, der stod nemlig; AMBASSADEN I ANKARA HAR UDSTEDT VISUM TIL FETHI :D Selvom det kun er en lille uge siden at vi har afleveret ansøgningen synes jeg tiden har været utrolig lang, og så har vores sidste afslag ligget i baghovedet. Men heldigvis gik det godt denne gang, og vi rejser til Danmark sammen d. 29 november :D :D :D

En tur til frisøren

Jeg har i dag overvundet min frygt for at blive klippet i Tyrkiet, og er faktisk pænt tilfreds med resultatet! :-)