søndag den 30. september 2012

Fantastisk uge

Så kom dagen hvor en uges ferie endte for mine forældres og farmors vedkommende! En helt igennem fantastisk uge er ovre, og jeg sidder tilbage med et stort savn til mine forældre, og synes pludselig der er langtid til d. 29 november hvor jeg vender snuden mod DK for at holde ferie! Vi har nydt hinandens Selskab så godt som vi nu engang kunne, og mit arbejde var rigtig forstående overfor at jeg gerne ville have mere tid til familien, så jeg fik en ekstra fridag og fik næsten før fri hverdag! Så det var bare helt fantastisk! Vi havde tidligere på ugen besluttet os for at vi ville køre min familie til Antalya, så jeg kunne få noget mere tid sammen med dem, så vi stod op lidt over 8 imorges og da klokken rundede 9 var der afgang mod Antalya! På vej tilbage fra Antalya besluttede vi os for at tage ind forbi F's gamle arbejdskollega som arbejder på et meget luksuriøst hotel, og GUD hvor var det flot! Nu er jeg igen på arbejde, og har lidt på fornemmelsen af at det bliver en lang dag! Her er der minus på telefonen og et trist humør så de sene aften/natte timer skal bruges med det nye afsnit af Greys hvide verden, en god skål popcorn og dipmix! Fantastiske veninder jeg har et helt utrolig stort savn til jer <3

torsdag den 27. september 2012

Torsdag aften!

Så blev det torsdag og aftenen i dag har stået på hygge på flash restaurant sammen med mor, far, farmor og vivien. Nu hygger vi nede ved Fethi. Farfar vi passer godt på farmor. Hun hygger sig med drinks. :-)

onsdag den 26. september 2012

En ikke så spændende dag!

Ja overskriften siger sig selv, dagen i dag er enormt lang og vil slet ikke ende. Der er utrolig stille på arbejdet, nærmest mennesketomt, og så er jeg enormt træt! Imorgen skal jeg bare sove længe og nyde at ha fået en ekstra fridag med familien :-)

søndag den 23. september 2012

Visum og familiebesøg!

Vi rejste fra Alanya torsdag kl 23.00 og efter en meget lang bus tur nåede vi endelig otogar i Ankara kl 07.00 fredag morgen. Efter vores ankomst til otogar, gik vi for at finne metroen, så vi kunne komme ud til den bydel hvor Fethi skulle aflevere ansøgningen til visum. Da vi ankom til Ankara så tidligt om morgenen, har kontoret endnu ikke åbnet, så vi fandt os et sted at spise morgenmad, herefter fandt vi os en taxa, som kunne køre os til visum kontoret, da der var alt for langt at gå. 

Da vi ankom til visum kontoret, stod der vagter uden for, som nøje udspugte os om hvad vi skulle, herefter fik vi lov til at gå ind på kontoret, hvor vi igen blev mødt af en vagt, denne gang en vagt, som skulle sikre sig at alle mobiltelefoner var slukket. Sikke en omgang, men det er jo forståeligt nok. Da det endelig blev vores tur, var alle vores papir ikke i orden, og der skulle pludselig nogle nye dokumenter til, men heldigvis var det hele noget vi kunne ordne i Ankara, så vi måtte pludselig til at igennem en stor del af Ankara, og det blev pænt dyrt med taxa, men vi kunne på ingen måde vide at vi skulle bruge disse papir, da det ikke står på nettet, og de heller ikke fortalte det da vi kontaktede ambassaden. Efter at have været på politistationen og andre steder vendte vi igen tilbage til visum kontoret, og kom heldigvis ret hurtigt til, og vupti så var der søgt visum, og betalt 227 tl. Nu er der kun ventetiden tilbage, en ventetid der for mig er alt for lang. Der går mellem 15 dage og 2 måneder før vi hører noget, så vi krydser fingre for at det går hurtigt. 

Da vi var færdige på visum kontoret gik vi os en lille tur rundt og kiggede, men besluttede os hurtigt for bare at vende tilbage til otogar, og tage en bus tilbage til Alanya. Egentlig ville jeg gerne have haft længere tid i Ankara, men på grund af arbejde var dette ikke muligt for os denne gang, så vi må tage afsted igen en anden gang. Vi kom med en bus fra otogar kl 13.00 og var tilbage i Alanya kl 22.00. 

Nu render jeg og gør lidt små rent, da mine forældre og farmor ankommer til Tyrkiet om få timer! Ih hvor jeg glæder mig til at se dem, selvom jeg først ser dem sent i aften da jeg jo skal arbejde! :/

onsdag den 19. september 2012

Klar!

Alt er ordnet og klaret, og vi har nu alle papir som skal afleveres på ambassaden klar! Er nu på vej i seng, da vi har nogle lange dage foran os! Imorgen står den på arbejde fra 10-20 og så er der afgang mod Ankara med bussen kl 23:00. Gud hvor håber vi bare at det bliver et ja denne gang! Magter ikke endnu et afslag!

Vi blogges ved efter turen til Ankara, ha' det godt derude folkens!

mandag den 17. september 2012

Den næste uge står på alene tid! :)

Så er der gået tre uger med besøg fra Danmark. Tusind tak for besøget til min faster, onkel, bedste veninde og hendes mor! Det har været så fantastisk at have jer her. Når der er besøg hjemmefra går tiden alt for hurtigt, specielt når man kun har fri torsdag aften og fredag.

Torsdag aften d. 6 september stod på fish spa og spisning på Mahperi efterfulgt af en drinks på Carisma bar. Jeg har efterhånden prøvet fish spa et par gange, men det var en helt sjov oplevelse at se min veninde prøve det. Jeg vidste på forhånd godt at hun er meget kildesyg, men hun vendte sig hurtigt til følelsen, af fiskende som suger sig fast på fødderne.









Fredag d. 7 september stod den på bådtur, desværre uden Fethi, da han havde lang dag på arbejdet, men nød en fantastisk dag i selskab med faster, onkel, Helena, Mary Anna, Melih og Fathi. Det var for drengene den første bådtur de skulle på, og de nød det i fulde drag.  Har ikke så mange billeder fra den dag, da de fleste ligger på min telefon, og jeg har ikke lige fået dem lagt over på computeren endnu. 










Fredag d. 14 september stod turen igen på dim cayi. Denne gang tog vi afsted tidligt, for at spise morgenmad deroppe. Vi havde en helt fantastisk dag med masser af hygge. 















Selvom det har været helt fantastiske at have besøg, er det også rart nok at få lov til at være lidt selv igen, selvom det ikke vare længe, og selvom det er rart at være alene igen, så glæder jeg mig UTROLIG meget til på søndag, hvor min dejlige mor, far og farmor kommer på besøg i en uge! Indtil da står den bare på arbejde, og tid sammen med Fethi. Torsdag aften sætter vi os på bussen mod Ankara, hvor vi fredag skal have søgt visum til Fethi, og forhåbentlig sætter han sine ben på dansk jord om små 2 måneder :)