lørdag den 29. december 2012

1. og 2. Juledag

Vågnede vi først klokken 11.30. Heldigvis skulle vi først noget klokken 16:00. Tiden indtil da fløj afsted, og vi nåede kun lige at blive klar, når 5 personer skal i bad og gøre sig klar kan det altså tage lang tid! Dagens julefrokost skulle holdes hos min moster, og gud hvor var der meget mad! Et af samtale emnerne denne dag var; hvorfor vi spiser så meget mad i julen? F siger at det er jo helt enormt så meget mad vi spiser, og efter jeg er flyttet til Tyrkiet, hvor man ikke spiser på samme måde som heroppe, forstår jeg ham udemærket. Forstår ikke hvorfor julen handler om at spise, spise og spise.
Senere på aftenen kørte jeg min bror i byen, og vi tog derefter hjem.

2. Juledag har min farfar fødselsdag, så den dag går altid med at besøge dem. De holder hele dagen åbent, så man kan komme når man vil, men det passer hvert år med at vi nærmest kommer på samme tid. Det er altid hyggeligt, for det er ikke så tit at vi ser den del af familien. Om aftenen var F og jeg ude at spise, samt i biografen for at se Skyfall, en utrolig god action film, som klart kan anbefales. F følte sig lidt "hjemme" i starten af filmen, som foregår i Istanbul :-)

Beklager for dette kedelige billedløse indlæg, men mit kamera har været gemt godt væk i disse dage.

Vores fantastiske juleaften

Vi startede juleaftensdag med det traditionelle besøg hos mine bedsteforældre for at bytte julegaver. Traditionerne skal der ikke laves om på :-)
Efter besøg hos mine bedsteforældre tog vi hjem, skiftede tøj også var det tid til Disneys juleshow, min bror og jeg plejer altid at sidde sammen og se det, og i år skulle der ingen undtagelse være, slet ikke nu hvor F er her. F synes at det var noget underligt noget, og forduftede hurtigt ud til mine forældre i køkkenet! Midt i juleshowet kom resten af familien, som vi skulle holde jul med, og så sad vi unge og såvel ældre mennesker og så juleshowet sammen! Da juleshowet var færdig, ville vi slå noget tid ihjel med at se film fra da min bror og jeg var mindre, og det gav nogle gode grin i familien :-)
Endelig var det ved at være tid for aftensmad, og specielt jeg var spændt på at se hvad F synes om alt det hele julemad, og heldigvis faldt det i god jord. Mine forældre har ikke opvaskemaskine, så da det var tid til opvask inden dessert, slog vi 6'er om opvasken, så hver gang en person fik en 6'er skulle man bytte med den som havde stået ved opvasken længst tid, en rigtig sjov og underholdende måde at klare opvasken på når man er flere :-)
Da klokken nærmede sig 21:00 blev det tid for dessert, og jeg har igennem de sidste mange år undvære mandlen, og se den taget lige foran næsen på mig! I år fik jeg heldigvis mandlen, noget jeg ikke havde set da jeg tog isen over på min tallerken, men det havde min bror åbenbart set!
Efter desserten var det tid til dans omkring træet, noget F valgt at stå over i første omgang, han sad og kiggede meget fascinerende på os, og deltog først i allersidste sang!
Efter en lang dag var det endelig blevet tid til julegaverne, og første gave gik til F! Der gik et par timer inden alle gaver var delt ud! Min juleaften sammen med F var helt perfekt, vi fik nogle gode gaver, og vigtigst af alt er at F allerede glæder sig til næste jul, og at han synes det var så hyggeligt! At se ham så lykkelig og glad for at være her, betyder simpelthen alt!
Opdatering fra de resterende dage kommer senere.

Ha' en fantastisk lørdag allesammen <3

















fredag den 28. december 2012

Kommer stærkt tilbage

...Inden så længe med indlæg omkring vores julsammen. Jeg er desværre i den kedelige situation at jeg er blevet syg, så det gælder bare om at blive frisk, vi skulle ha været en tur i Randers regnskov k dag, men forhåbentlig er jeg bedre i morgen så vi kan tage afsted.

søndag den 23. december 2012

23 december

Dagen i dag har stået på ren familie hygge, og startede ud med at vi fik besøg omkring klokken 14, hvor det var tid til årets familie komsammen med pakkespil, selvom årets tradition et kort øjeblik ar ved at ryge i vasken, grundet snestorm, da de ældre mennesker ikke har vinterdæk på bilerne, men så er det jo godt at vi har en bil som kan hente og bringe folk i dette vejr! Allerede da vi gik i seng i går aftes var snestormen begyndt, og den aftog først omkring klokken 14 i dag. F brugte noget af formiddagen på at rydde sne, men hvis han skulle fortsætte kunne han jo står der hele dagen! Til aften har vi hygget os med fondue, og det var F's første gang, heldigvis kunne han lide det! Ellers har vi traditionen tro set alene hjemme, og afsluttet aftenen med en gåtur rundt i byen!
Nu er vi gået tilkøjs, og ventet spændte på hvad dagen i morgen bringer!

Beklager det billedeløse indlæg, men glemte fuldstændig at tage billeder i dag! Skal se om det ikke kan blive bedre her i juledagene!

Vi ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul, og håber i må få nogle fantastiske dage sammen med familie og venner <3

torsdag den 20. december 2012

Gensyn med de fantastiske piger!

... For godt 6 måneder siden tog jer afsked med jer, efter at have gået op og ned af jer 5 dage i ugen, nogen gange mere, de sidste tre år, jeg flyttede jeg langt væk fra jer alle sammen! Selvom jeg har været så langt væk, har i været i mine tanker hver dag, og jeg har glædet mig så meget til at se jer, og vise jer mit livs kærlighed! I dag var endelig dagen for vores gensyn efter vi stoppede på skolen, og jeg flyttede tul et andet land! Det kan ikke beskrives hvilken følelse der gik igennem min krop da jeg så jer, det var så fantastisk en følelse, og jeg har virkelig nydt at være i jeres selskab igen, og glæder mig allerede til næste gang! Sidst men ikke mindst så betyder det meget for mig, at i, i aften har taget så godt imod F, og at i kan lide ham! Vi ses SNART igen tøser. Masser af kærlighed til jer, elsker jer <3





onsdag den 19. december 2012

Så blev juletræet pyntet

.... Med assistance fra min dejlige kæreste, og han nød det! Normalt plejer jeg at være selv om at pynte træet, men i år måtte jeg nærmest ike hjælp! :D
Det betyder simpelthen så meget for mig, at han nyder og elsker julen, og han snakker allerede om næste jul...

I aften skal vi ud og hygge os i godt selskab :)






søndag den 16. december 2012

6 fantastiske dage i Norge

God aften

Så sidder vi i flyveren på vej mod Danmark igen, 6 dage er gået, og hvilke fantastiske dage det har været! Tiden er gået så hurtig og jeg kunne uden problemer have brugt flere dage hos min familie. Den ene dag har taget den anden, uden at vi egentlig har lavet det store.
Vi har under vores besøg i Norge været i Oslo, på tyrkisk restaurant med familien, været på shopping, spist god mad, og i dag har vi været og se min fætter spille håndbold, og hvilken dygtig fyr han er, og scoret hele 4 mål! For at lægge hånden på hjertet, så skær det i hjertet at rejse fra min familie i Norge, specielt mine fætre og min kusine, som jeg ikke ved hvornår jeg ser igen! Min mindste fætter Fredrik er som regel altid skeptisk i starten, fordi det er så sjældent han ser mig, og han husker mig ikke så godt, men man må sige at Fethi har formået at vinde hans hjerte i løbet af utrolig kort tid, og det er super skønt!















fredag den 14. december 2012

Elsker vinteren

.....specielt når træerne er dækket af frost og sne, så de er helt hvide. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes det er så charmerende, og det er en af de ting jeg allerbedst kan lide ved at være i Norge.

Rigtig god weekend <3





tirsdag den 11. december 2012

Gåtur i det norske

I dag har vi været på en lille gåtur, egentlig ville vi ha gået en lang tur, men eftersom det var -15 grader, blev turen meget kort! På turen nåede der at komme frost på mit hår, hvilket også bare siger lidt om hvor koldt det var! Familien skal passe deres arbejde, selvom vi er her, men vi bor heldigvis på deres arbejdsplads, og vi har fået os en utrolig lækker frokost på hotellet i dag! I aften har vi hygget med familien, og det har været utrolig dejligt. Vi er gået tidligt tilbage til hotellet, så vi kan være friske til en dag i Oslo i morgen!










mandag den 10. december 2012

Up in the air!

Vi sidder på nuværende tidspunkt "up in the air" på vej mod Norge! En af de helt fantastiske fordele med Norwegian er at de har Wi-Fi i deres nye fly! Selvom flytiden til Norge i forvejen ikke er så lang, bare omkring 1 time, så går tiden nu meget hurtigere når man har tilgang til internet og ikke mindst facebook! Der er nu ca kun en halv time tilbage af flyvningen, og vi glæder os til at være fremme!

Ønsker jer allesammen en fantastisk aften/nat <3



Så går turen til Norge

Så er vi tjekket ind i Billund lufthavn, aftensmaden er blevet indtaget, og vi sidder nu og venter på at flyet til Gardermoen. Flyet afgår om lidt over en time. Vi skal tilbringe 6 dage med min familie i Norge, og det er så længe siden at jeg har set dem, så jeg glæder mig enormt meget til at se dem :-)
Håber i alle får en fantastisk uge.









søndag den 9. december 2012

En lørdag i Odense

I går var vi i Odense for at besøge et par, som har lejlighed i samme kompleks som mine forældre i Tyrkiet!

Vi tog allerede afsted hjemmefra kl 10:00. Vi ankom til deres hjem omkring kl 11:15. Marianne var stadig i køkkenet og lave mad, så det første stykke tid sad vi bare og snakkede. Hun havde disket op med det helt store julebord. Og vi spiste i flere timer! Da vi var færdige med at spise kørte vi en tur til Faaborg, hvor Mariannes forældre har en gård, her blev der serveret æbleskiver og diverse julegodter, og vi havde det utrolig hyggeligt! Jeg elsker de gamle huse på fyn :D
Da vi var færdige i Faaborg og kommet tilbage til Odense, blev der igen serveret mad til os, denne gang en fantastisk gullasch suppe. Da klokken var omkring 22:00 satte vi os i bilen og vendte snuden mod Esbjerg igen! F var så chokeret over at vi spiser så mange forskellige retter og så meget på en dag, og han mener bestemt ikke at han nogenSinde har spist så meget mad i løbet af en dag, men han hyggede sug utrolig meget! Han fik lært om traditionen med mistelten. Det gør mig så lykkelig at F trives så godt heroppe, og at han kan lide det.

















fredag den 7. december 2012

Partners aften

Godaften kære læsere :-)
I aften har vi hygget os med god mad, en gå tur og en par runder af spillet partners. Vi besluttede os for at skulle spille pigerne mod drengene, og stilligen efter 2 runders spil lød på 1-1. F kunne rigtig godt lide spillet, så er sikker på at der kommer flere spille aftener de næste par uger :-)

Nu går der ikke længe før jeg skal finde min seng, da vi i morgen skal tidligt op, fordi vi skal til Odense hele dagen!

Håber i alle har haft en fantastisk aften, og at i må få en god weekend <3