søndag den 18. marts 2012

Min første blog nogensinde surprise Hvem havde nogensinde troet det om mig? Jeg havde hvertfald aldrig selv haft nogen ide om at skulle dele mit liv med andre på den måde.
Jeg går i mod en tid med nye udfordringer og forandringer i livet, og jeg tænkte derfor at mine venner/veninder og familie skulle have muligheden for at følge med i hvad der sker. smiley

De næste mange måneder bliver en svær, men også god tid. Om knap 4 måneder bliver jeg student hvilket jeg glæder mig åndssvagt meget til, så flyver jeg fra den såkaldte "rede", og ikke nok med at jeg endnu engang har taget beslutningen om at flytte hjemmefra, vælger jeg denne gang at flytte til Tyrkiet. 

Jeg har valgt at flytte til Tyrkiet og starte en hverdag sammen med min kæreste. Jeg har igennem de sidste 3 år haft en helt fantastisk kæreste, som desværre bare har været alt for langt væk fra mig. Beslutningen om at skulle flytte til Tyrkiet har været med blandede følelser. Jeg vælger at flytte væk fra min familie og mine venner/veninder. Der bliver mærkeligt at man ikke bare lige kan smutte om forbi familien eller venner/venninderne. Specielt kommer jeg til at savne min bedste veninde Helena, som jeg dagligt snakker med, og meget ofte ser. Hun støtter mig i alt hvad jeg gør. Vi er fast besluttet på at vores venskab skal holdes ved lige, hvilket jeg slet ikke er i tvivl om at det nok skalheartVærst af alt bliver det nok at skulle rejse fra min mor og far, men jeg trøster mig med at de opholder sig en del i Tyrkiet i forvejen. Smiley 

Jeg er glad for den beslutning jeg har taget, og ser frem til at komme afsted til sommer, men puha hvor er der dog mange ting man skal have styr på inden man forlader Danmark på den måde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar