søndag den 1. juli 2012

En hård uge er overstået, endnu en hård uge venter

En hård uge for mit vedkommende er nu ved at være slut, og endnu en hård og spændene uge venter. Den foregående uge har der været fart over feltet hele tiden, og trætheden er begyndt at melde sig, men det skal nok blive endnu værre endnu  :-)

Som sagt blev jeg student i mandags, hvor en stor del af min familie og mine veninder kom ud på skolen, for at fejre at jeg nu var blevet færdig. En stor tak til jer som kom :) Efterfølgende tog vi hjem, hvor vi sad og hyggede os og snakkede, og om aftenen jeg ud og spiste sammen med min mor og far. Egentlig skulle jeg ha' været et smut til Fanø, for at fejre den søde Mette, som også blev student den dag, men jeg var simpelthen alt for træt, og jeg sov allerede inden kl. var 22.30.

Tirsdag var det op, og så ud på skolen, hvor de dejlige tøser Louise og Fie blev studenter lige efter hinanden. Da vi var færdige ude på skolen, tog Fie, Louise, Mette og jeg op på Dronning Louise, for at fejre at vi nu var færdige. Da vi var færdige på Dronningen nåede jeg lige hjem og sove i 40 min, og så skulle jeg afsted til Louises studenterfest, og jeg var hjemme derfra omkring midnat. :-)

Onsdag havde jeg egentlig besluttet mig for, at jeg bare skulle slappe af indtil jeg skulle hjem og besøge min kusine og prinsessen Nola, men min veninde Pernille skrev og spurgte om jeg ikke ville en tur med til Ribe, og det gjorde jeg selvfølgelig.. Vi havde en utrolig hyggelig tur til Ribe, hvor vi fik gået en masse, og spist en dejlig frokost. Onsdag eftermiddag tog jeg hjem til min Kusine og hendes lille prinsesse Nola, hvor vi rigtig hyggede os. :-)

Torsdag var jeg sammen med min bedste veninde Helena. Vi spist morgenmad sammen, hvorefter vi tog ud på den skole, hvor hendes mor går. Hun var til eksamen, og skulle blive færdig som social og sundhedshjælper, og hun vidste ikke at jeg kom med der ud, men da hun så mig, blev hun heldigvis meget glad :) Og stort tillykke til Mary-anna med hendes eksamen og uddannelse :-) Så godt klaret!

Fredagen stod på Dimission i musikhuset, efterfulgt af en meget dårlig og ringe oplevelse på Jensens bøfhus, men vi havde en utrolig hyggelig tid. Der blev holdt dimissionsfest for os på skolen, og vi besluttede at vi inden skulle mødes på Stalden, for at få lidt at drikke :)

Lørdag var så dagen hvor jeg skulle holde min studenterfest og afskedsfest. Først vil jeg starte med at sige TUSIND TAK, til jer som var med til at fejre mig, det var med blandede følelser at jeg holdte denne fest, fordi at jeg ved at det var sidste gang i lang tid, at jeg så mange af jer! Jeg kommer til at savne jer allesammen utrolig meget, men jeg er sikker på, at vi nok skal kunne klare det :-) Hip Hurra for Skype og Facebook! Jeg havde en utrolig fin dag, med flotte gaver og dejlige mennesker.

Nu står det på en uge med studenterrrunde, endnu en "afskedsfest" og hygge med dejlige mennesker, inden at jeg søndag d. 8 flytter.
Gavebordet
Kagen fra verdens bedste veninde! 
<3 Hvor kommer jeg til at savne jer tøser 
<3
<3 I love you! 
Min lille prinsesse og mig <3

1 kommentar:

  1. Selv tusinde tak for du er den du er og hvor var det dejligt at se sine 2 dejlige piger på skolen den dag. Jeg blev bare så glad og overrasket ovre du var med. Endnu engang stort tillykke med huen og ønsker dig alt muligt held og lykke i fremtiden. Vi vil besøge dig og Fethi så ofte det kan lade sig gøre. Knus fra Mary Anna (mormor)

    SvarSlet