lørdag den 29. december 2012

1. og 2. Juledag

Vågnede vi først klokken 11.30. Heldigvis skulle vi først noget klokken 16:00. Tiden indtil da fløj afsted, og vi nåede kun lige at blive klar, når 5 personer skal i bad og gøre sig klar kan det altså tage lang tid! Dagens julefrokost skulle holdes hos min moster, og gud hvor var der meget mad! Et af samtale emnerne denne dag var; hvorfor vi spiser så meget mad i julen? F siger at det er jo helt enormt så meget mad vi spiser, og efter jeg er flyttet til Tyrkiet, hvor man ikke spiser på samme måde som heroppe, forstår jeg ham udemærket. Forstår ikke hvorfor julen handler om at spise, spise og spise.
Senere på aftenen kørte jeg min bror i byen, og vi tog derefter hjem.

2. Juledag har min farfar fødselsdag, så den dag går altid med at besøge dem. De holder hele dagen åbent, så man kan komme når man vil, men det passer hvert år med at vi nærmest kommer på samme tid. Det er altid hyggeligt, for det er ikke så tit at vi ser den del af familien. Om aftenen var F og jeg ude at spise, samt i biografen for at se Skyfall, en utrolig god action film, som klart kan anbefales. F følte sig lidt "hjemme" i starten af filmen, som foregår i Istanbul :-)

Beklager for dette kedelige billedløse indlæg, men mit kamera har været gemt godt væk i disse dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar