Helena, jeg savner dig!

Jeg må ærligt indrømme, at jeg nok aldrig helt vænner mig til at være væk fra min bedste veninde. Siden vi lærte hinanden at kende i 2006 har vi nærmest været uadskillige. Vi har snakket sammen flere timer dagligt, og man kan vel i princippet godt sige at vi har boet hos hinanden på skift, det meste af tiden.

Flere gange dagligt tager jeg mig selv i, at finde telefonen frem, finde dit nummer, fordi jeg vil ringe og spørge, om vi ikke lige skal lave aftensmad sammen, men så slår det mig pludselig at det kan jeg ikke, for vi er så langt væk fra hinanden! Jeg savner dig ubeskrivelig meget. Jeg savner dit smil, din glæde og det at du afslutter mine sætninger. Jeg savner, at jeg bare kan kigge på dig, og så ved du hvad jeg tænker! For helvede, hvor ville jeg ønske at jeg havde dig her hverdag!

Jeg savner dig så UBESKRIVELIG meget <3