mandag den 20. august 2012

En smule hjemve eller blot en skod dag?

I dag har for at sige det på en pæn måde været min første dårlige dag siden jeg er flyttet til Tyrkiet. Jeg har hele tiden vidst at jeg nok ville få nogle ture, hvor jeg egentlig bare gerne vil hjem, men havde ikke regnet med at det skulle komme nu, og på den måde det kom!

Jeg vågnede i morges og var glad, og klar til en ny dag, og dagen startede som sådan også fint. Da jeg fik lidt tid på arbejdet, tænkte jeg at jeg lige ville tjekke facebook et kort øjeblik, og her blev jeg mødt af et billede, som var rørende, og på samme tid fik mig til at føle mig rigtig langt væk fra Danmark, familien og vennerne! Min kusine blev som tidligere skrevet gift i lørdags, og hun har efterfølgende valgt at ligge hendes brudebuket ved vores savnede onkels gravsted. Det er utrolig stort, rørende og smukt gjort, og jeg mærkede straks en klump i halsen. Det var som om at dette billede fuldstændig ændrede min dag, jeg begyndte at kludre og klumre i det, og var egentlig bare i dårligt humør.
Hver anden dag, skal jeg have fri 3 timer på eftermiddagen, og i dag nåede jeg blot at være hjemme i en time før de ringede og sagde at jeg var nød til at skynde mig tilbage, da der kom en dansk gruppe, og de havde brug for min hjælp, så på 8 minutter kom jeg op fra poolen, fik badet, og stod og ventede på bussen, jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv været klar på så kort tid, selvom det lykkedes mig at være klar på så kort tid, gik der lang tid før der kom en bus, og jeg nåede kun lige at komme inden gruppen kom!

I dag er bare ikke min heldige dag, så nu glæder jeg mig til kæresten kommer hjem fra arbejde, og jeg kan putte mig ind til ham.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar