Vores historie

Igennem mange af de år jeg er kommet i Alanya, har vi været stamkunder inde på den restaurant hvor Fethi arbejder, det blev hurtigt til vores favorit sted, og vi vendte gentagende gange tilbage dertil i løbet af vores ferier. Noget af min familie har altid snakket om at de blev betjent af en tjener ved navn Fethi, men der var ikke nogen af os der vidste hvem det var, og vi tænkte altid at de må gå hen på den forkerte restaurant, for vi mente da at vi kendte alle tjenerne derinde, men det vidste sig at det gjorde vi ikke!!!!

Da jeg i 2009 skulle på tøsetur til Alanya med to veninder, skulle vi den første aften ind og spise på restauranten, og her blev vi mødt af en tjener, som jeg ikke tidligere havde set, og jeg tænkte at han må da være ny, indtil han kom og skulle tage imod vores bestilling, og jeg så at der stod Fethi på hans navneskilt, jeg forklarede ham derefter at han kendte noget af min familie, og han kunne sagtens huske dem. Efter denne samtale sværmede han omkring vores bord og flirtede med mig resten af aftenen, og mine veninder synes det var ret komisk, jeg husker tydeligt hvor irriterende jeg synes han var. Da vi havde betalt, og skulle hjem, kom han og sagde at han havde fri, og alligevel skulle sammen vej som os, så om han ikke måtte få lov at køre os hjem! Og det komiske er, at han på dette tidspunkt ikke vidste noget om hvor vi boede henne! Men han fik lov til at køre os hjem. 

De efterfølgende aftner spiste vi også derinde, og han blev mere og mere nærgående, og ville utrolig gerne i kontakt med mig, så den sidste aften fik jeg en seddel af ham, hvorpå han havde skrevet sin e-mail, og sagde til mig, at så kunne vi jo skrive sammen på MSN. Jeg tænkte bare, jaja, den er god med dig, og smed papiret direkte i skraldespanden da vi kom hjem. 

Et billede fra vores første møde... 

Nå, men jeg rejste altså hjem fra Tyrkiet uden Fethi's e-mail, og tænkte at ham kom jeg alligevel aldrig til at se igen, da jeg ikke vidste noget om hvornår jeg kom til Tyrkiet igennem. Denne tøsetur var min første ferie efter ulykken, og pga. at jeg gik sygemeldt havde jeg ikke penge til at rejse mere, men det skulle så vise sig, at jeg knap to måneder sener rejste til Tyrkiet igen, denne gang for at besøge mine forældre som var på sommerferie. 

Jeg havde fundet en billig flybillet, og tænkte derfor at det var den oplagte mulighed for at tilbringe tid med mine forældre. Da jeg bestilt denne tur til Alanya, havde jeg lykkeligt glemt alt omkring en fyr ved navn Fethi, men det ændredes hurtigt. Min første aften i Alanya havde mine forældre bryllupsdag, og derfor skulle vi selvfølgelig ud at spise, og selvfølgelig på vores favorit restaurant. Da vi kom ind til restauranten blev jeg mødt af en Fethi som smed alt hvad han havde i hænderne, for at komme hen og snakke med mig, og det første han spurgte om var selvfølgelig; hvorfor har du ikke tilføjet mig på MSN, og jeg måtte kunne med en dum undskyldning om at papiret med hans mail adresse var blevet væk, for jeg kunne da umuligt sige til ham at jeg bare havde smidt den ud! 

Hele aftenen sværmede han omkring vores bord, og spurgte flere gange min far om han ikke måtte gå ud med mig, og hver gang fik han nej, men knægten gav ikke op, og da vi gik fra restauranten gav han mig et stykke papir med sit telefon nummer på. Jeg tænkte at jeg hellere måtte være venlig, og skrive en sms, om at det var godt at se ham igen, da jeg havde sendt SMS'en gik der ikke mere end 4 sekunder før han havde svaret mig. Han blev ved med at spørge om vi ikke godt kunne gå ud sammen, og tilsidst bukkede jeg under.. Min mor, var utrolig nervøs for at jeg skulle ud med ham, og skrev til mig hver 2 min. Vores første aften ude sammen, var vi henne på en restaurant, hvor vi begge kender ejeren. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, og han kørte mig hjem. Efter denne aften skrev han til mig i døgndrift, og de første par dage var meget tilbageholdende, og flere gange sagde til ham at dette ville aldrig gå, for jeg var ikke interesseret i at have en ferie flirt, og et forhold ville vi aldrig nogensinde kunne få når han boede i Tyrkiet og jeg i Danmark. 

Men man må sige at Fethi var standhaftig, og fik mig overtalt til at gå ud med ham hver aften. Den sidste aften fortalte jeg ham at jeg ikke havde lyst til at ses, for jeg skulle rejse tidligt om morgenen, der gik dog ikke lang tid før jeg fik en sms fra ham, om at han var utrolig skuffet osv, for han havde set mig sidde på en restaurant. Jeg lagde godt nok hjemme i min seng på det tidspunkt, men tænkte at jeg gad ikke bøvle med det, da jeg alligevel ikke vil havde noget med ham at gøre, men jeg skrev at jeg lagde hjemme i min seng, og så måtte han tro hvad han ville. Jeg fik bare svaret tilbage om, at han aldrig ville snakke og se mig igen, og jeg tænkte okay!

Da jeg så havde været i Danmark 2 dage, fik jeg pludselig en sms fra Fethi, om at han var utrolig ked af det, og gerne ville undskylde, om vi kunne snakke sammen på MSN, dette gik jeg så med til, og herfra snakkede vi nærmest sammen i døgndrift, han prøvede på at overtale mig til at komme tilbage, men jeg sagde at det blev ikke før i efteråret, så i efteråret 2009, rejste min bedste veninde og jeg så til Tyrkiet. 

Jeg ville ikke rejse selv, for jeg vidste jo ikke noget om hvordan vores mødes skulle være, men det vidste sig at gå rigtig fint, og Fethi boede sammen med os hele ugen, og vi lærte hinanden utrolig godt at kende, og kunne derefter kalde os for kærester. 

Blev mødt af en utrolig flot buket blomster da han kom ud til lejligheden. Jeg var solgt med det samme. :)

Herefter blev vores kærlighed til hinanden større og større, og jeg besøgte ham så ofte jeg havde mulighed for det. Da vi havde været sammen i over et år, var Fethi stærkt indstillet på at skulle til Danmark, og besøge mig, og vi søgte derfor visum til ham, og fik desværre afslag, da vi havde fået afslaget besluttede jeg mig for at rejse ned til ham i to uger, og vi havde de mest fantastiske to uger sammen. I løbet af de to uger, blev vi enige om at skulle flytte sammen når jeg havde færdiggjort min skole, det var lange udsigte, og de 2 år var også utrolig hårde, men med de hårde år vi har haft, er vores kærlighed til hinanden blot blevet større. 

Vi flyttede så endelig sammen i juli måned i år, langdistanceforhold er definitivt slut, og har kunne vinke pænt farvel til misforståelser, savn og tåre som ofte kommer når man er så langt væk fra hinanden. Vi nyder nu endelig at kunne være sammen hver eneste dag, og jeg har ikke et sekund fortrudt det beslutning vi tog om at jeg skulle flytte til Tyrkiet, for at vi kunne være sammen. Fethi skal for første gang til Danmark, og vi glæder os utrolig meget til at komme afsted, så Fethi også kan komme op og opleve det jeg kommer fra.