søndag den 25. november 2012

Hjemkomst fra landsbyen

Så blev det søndag og dagen hvor F vender hjem fra landsbyen. Han kommer hjem engang i aften/nat og jeg glæder mig utrolig meget til at se ham. 

De sidste tre dage vi har i Alanya bliver travle, vi har utrolig mange gøremål, vi skal have købt det sidste vi mangler til turen, jeg skal en tur til frisøren og så skal vi rundt til hans familie her i Alanya og sige farvel. Derudover så skal vi også have pakket, men det er jeg så små begyndt på, sådan at vi ikke bliver alt for stresset. 

Der er bare 4 dage igen til vi rejser, og heldigvis så skal vi flyve fra Antalya ca. kl 08:10 og så en mellemlanding i Istanbul, og så lander vi endelig i Kastrup lufthavn kl 13.30. De første dage skal tilbringes i København ved min bror, og jeg glæder mig rigtig meget til at se ham, jeg har ikke set ham siden min afskedsfest i juni. Vi får heller ikke snakket så meget sammen, da vi begge to har haft rigtig travlt, så det bliver helt fantastisk at vi skal tilbringe de første dage sammen med ham. 

De sidste dage har været utrolig lange, jeg havde en meget mærkelig fornemmelse i kroppen hele fredagen, og fik ud på aftenen pludselig høj feber, så efter en hel dag under dynen og på sofaen, og jeg frisk igen :) 

Dagen i dag skal bruges på lidt rengøring, pakning og så kommer den fantastiske Jeanett i aften, og så er det tid for sidste afsnit af forbrydelse, det bliver spændende at se hvem der er morderen, for er sikker på at det kommer helt bag på os, at det er den person, som det nu engang er. 

Håber i alle får en fantastisk søndag. Masser af kærlighed til jer <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar