torsdag den 22. november 2012

Markedsdag og rengøring

Hele ugen igennem er der markeder rundt omkring i Alanya og omegn, og torsdag er dagen hvor marked er i den del af byen vi bor i. På markederne hernede kan du købe ALT fra tøj til husholdningsartikler, frugt og Grønt. 

Billed lånt fra Google

Jeg havde allerede i går besluttet mig for at tage en tur hen på markedet, da min beholdning af mandariner var ved at løbe ud. Jeg elsker sæsonen for mandariner for med duften af dem bliver man gjort opmærksom på at julen er lige rundt om hjørnet. Når man går i gaderne i Alanya er duften af mandarin at finde alle vegne. LOVE IT!

Der var knap så mange boder på markedet, som du ser i højsæsonen, og turisterne kunne tælles på en hånd, synes det er så fantastisk at gå rundt blandt de lokale folk og få "tvunget" sig selv til at tale sproget på markedet. I sæsonen er det ikke til at sparke sig frem på markederne fordi at der både er turisterne og de lokale, men sådan en dag som i dag var det intet problem at komme frem og tilbage. Mændene og kvinderne i boderne hilser pænt på en, og der er bare liv og glade dage. 

Nu har jeg lige siddet og slappet lidt af efter at være kommet hjem. Jeg har i et par dage tænkte at hjemmet trængte til en gang rengøring, men har simpelthen bare ikke kunne få mig selv i sving, men nu går den ikke længere. På med noget musik, og så er rengøringen ikke så slem, og hurtig overstået. 


 Billed lånt fra Google

Må i alle få en helt fantastisk dag <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar